Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om brug af heste til sport.

19-03-2023

Af Jørgen Konge.

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om brug af heste til sport.

Dansk Ride Forbund har på deres hjemmeside offentliggjort følgende udtalelse:

"Det Dyreetiske råd, der har eksisteret siden 1991, har til opgave at følge udviklingen indenfor dyrevelfærd og ud fra en etisk vurdering rådgive fødevareministeren ved fastsættelse af regler om dyrevelfærd og etik. I forbindelse med Det Dyreetiske Råds udarbejdelse af ”Udtalelse om brug af heste i sport”, har både DRF’s formand Ulf Helgstrand og DRF’s veterinærkonsulent Mette Uldahl bidraget med viden og fakta.

Dansk Ride Forbund vil nu igangsætte en intern arbejdsproces, hvor vi forholder os til Rådets overvejelser og konkrete anbefalinger, lige som vi ser frem til at drøfte udtalelsen med branchens øvrige organisationer i Forum for Hestevelfærd."

Konklusionen fra Det Dyreetiske Råd lyder blandt andet:

"Det Dyreetiske Råd finder det ikke i sig selv problematisk, at heste anvendes til et formål som sport, men Rådet bemærker, at anvendelsen til sportslige formål indebærer en risiko for, at heste presses og begrænses på måder, der kan kompromittere deres velfærd. Rådet mener, at der er behov for at sætte mere fokus på, hvordan heste kan anvendes til sport samtidig med, at deres velfærd i højere grad prioriteres og tilgodeses. Rådet vurderer derfor, at praksis og traditioner omkring hestesport skal evalueres set i lyset af den viden, der er om hestes adfærd og velfærd i dag samt tidssvarende normer for hold og brug af dyr."

Se hele udtalelsen her:

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/udtalelse-om-brug-af-heste-til-sport-2023

Det Dyretiske råd er som skrevet ovenfor rådgiver for Fødevareministeren, og også justitsministeren som har resort område omkring mishandling. Bare i udtalelsen er der krav om mere overvågning og kontrol. Men når udtalelsen kommer på et politiske niveau, vil flere organisationer komme med deres menig og de vil med alt sandsynlighed kræver mere kontrol, flere forbud m.m. Og de organisationer som er i mod brug af heste eller for flere stramninger, repræsenter lang flere vælgere en hestesportens.

Køresporten er en meget lille del af hestesport, så lille at den slet ikke er nævnt, betyder det så at vi kan overse den, bestemt ikke. Heldigvis har gode køresports hestefolk, introduceret steward ordningen og jeg ved at en opgradering og introduktion for nye steward er under udarbejdelse.

At bruge steward er igen en udgift til aktive kuske, i første omgang til stævne arrangørerne. Men hvis køresporten vil bevare sin troværdighed og undgå kritiske spørgsmål og artikler, er de en nødvendighed. Steward kontrol er køresportens garanti for at heste og ponyer ikke har lidt overlast, eller taget skade af at deltage i sporten eller et arrangement.

Derfor er min opfordring at alle selskaber og foreninger får uddannet steward, der frivillig og gratis vil påtage sig opgaven at se ekvipager efter, når deres deltagelse i forskellige discipliner, at der ikke er sår i mund og på krop, at for spændings regler er overholdt. Og ikke ”bare” i FEI disciplinen, men også til skovturen, pløjning ved alle arrangementer. Kontrollen vil give arrangøren ro og kunne svare på kritiske spørgsmål, samt ikke mindst kunne give råd og vejledning til kuskene, især nye.  

Når jeg er urolig for vores sport, er det fordi, der er organisationer og enkeltpersoner som helst så at alt hestesport bliver forbudt. En Engelsk undersøgelse konkluderer at 20% af befolkningen ikke støtter heste i sport. 40% kun støtter heste i sport, hvis velfærden forbedres.

Se mere om undersøgelse på Ridehestens hjemmeside:

https://www.ridehesten.com/nyheder/undesogelse-viser-mange-stotter-ikke-heste-i-sport/95485